Barsels-tanker…

 photo IMG_2298_zps1b7c890a.jpg
Lillebitte Liv, få dage gammel på Hvidovre Hospital.

Her sidder jeg, onsdag, babyen sover ude i barnevognen, hunden sover, manden er på job og vi skal i mødregruppe om lidt. Der er lidt mere en 3 måneder til at jeg skal starte på studiet igen… Jeg glæder mig men jeg gruer også for det – i den grad! Jeg har på nuværende tidspunkt gået hjemme i 11 måneder da jeg gik på barsel 1. september og derfor ikke startede efter sommerferien. Så derfor passer det med jeg kan bruge min 12 barsels-SU-klip og starte igen efter sommerferien.

Jeg har det stadig som om der er lang tid til jeg skal starte, men 3 måneder kan virkelige hurtigt gå. Jeg skal passe Liv, nå at læse lidt mere på pensum inden jeg starter. Så er der sommerferie med sommerhus besøg i Jylland og Sverige. Tiden skal nok gå hurtigt. Jeg synes at hele min barsel er gået hurtigt, og efter Liv er kommet til er de godt 6 måneder spurtet afsted.

 photo 2015-02-10 11.52.27 HDR-1_zpskvl4fxzk.jpg
Glad baby – 3 måneder gammel!!

Det har været 6 måneder med op- og nedturer, heldigvis er det gået mest op. Det har været hårdt, sjovt, fantastisk, skræmmende, forvirrende, men jeg har nydt det hele vejen. Også selv dengang hvor Liv KUN ville sove på hendes mor hvor jeg sad i sofaen det meste af dagen. Det føles som for evigt siden, men reelt er det kun ca 3 måneder siden det stoppede. Men så var det gode at jeg nåede at se ALT “Pretty Little Liers” på Netflix. Heldigvis er Liv også blevet større: Nu sover hun i barnevognen om dagen og i egen seng på eget værelse, spiser rugbrødsmadder og er begyndt at møve sig rundt efter legetøj og hunden. Det er vildt at følge den udvikling fra hun kom til verden helt hjælpeløs, og til nu hvor hun kan en hel masse nye ting og er ved at blive et lille menneske med egne meninger. Det er vildt. Nu bliver der i stedet set serier efter hun er puttet på eget værelse, det er skønt. (Vi har set: Homeland, New Girl og Modern Family.)

Jeg har nydt at være på barsel, virkelig! Jeg har til tider kedet mig, men jeg har haft meget fokus på at få Livs rytme med søvn og mad til at fungere, så jeg føler ikke jeg har kedet mig meget. Når Liv sover har jeg slappet af, selv taget en lur, blogget, læst studierelateret litteratur, været på Facebook, surfet babyrelateret emner, støvsuget, set TV og drømt om egen virksomhed. Så jeg har faktisk hygget mig meget godt synes jeg. Jeg kunne godt se mig selv som den hjemmegående type, når der er et lille barn, men så ville jeg helt sikkert få blogget mere og få lavet andre små projekter som jeg brænder for. Hmmm, tror hvis jeg skulle være “hjemmegående” så ville jeg starte mit eget firma og bruge tiden på det. Jeg tror ikke jeg ville kede mig. MEN jeg er studerende nu og skal tilbage til studiet. Det bliver da sikkert en udfordring at få lavet lektier, opgaver og sådan noget, men det finder jeg jo nok ud af når jeg står med det. Jeg glæder mig, gruer for det og synes det er ret angstprovokerende at skulle aflevere Liv i vuggestue hos fremmede pædagoger. Heldigvis er både min egen mor og svigermor pædagoger så det giver en vis ro at vide at der er søde, dygtige pædagoger derude i institutionerne. “Desværre” kender jeg også bagdelen af medaljen med nedskæringer og flere nedskæringer, pres i tid og ressourcer, det er lidt skræmmende. Men jeg er nu også sikker på at det nok skal gå alt sammen. Vi har besøgt institutionen Liv skal starte i inden vi skrev hende op, og de var virkelig søde og virkede til at være et rigtig godt sted, det giver ro i sjælen hos mor.

 photo 84834e92-7a28-4071-b7ed-d5c776c5adb5_zps3oikt1wt.jpg
Glade Liv 6 måneder i Nomi højstol fra Evomove og Table Top fra Stokke.

At få et barn, og være på barsel er bare noget man slet ikke kan forberede sig på. Jeg forstillede mig en masse ting, men det bliver som regel ikke som man planlægger, for man kan ikke planlægge hvordan det bliver når babyen kommer. Men det er helt sikkert det hele værd. Blod, sved og tårer. Man skal holde tungen lige i munden, tro på sin egen mavefornemmelse og sortere i de gode råd man får. Jeg elsker at være Livs mor, og selvom barslen snart er slut og det er skræmmende, så kommer den næste fase også til at blive god fase. Jeg bliver færdig med mit studie om et år og står klar til jobmarkedet med en bachelor i marketing i hånden. Liv skal i institution, opleve en masse, lære en masse nye ting, og få nye venner.

Mors dag, wellness og weekend

 photo 174524cd-83db-4d2b-865e-c8604a44f6db_zpstnnhzong.jpg
Så glad er man mandag morgen kl. 06!

Mandag og tilbage til hverdagen.
Weekenden var helt fantastisk, intet mindre! Fredag formiddag var Liv og jeg til baby-info hos tandplejen. Det var ganske hyggeligt at få lidt info om de små tænder, tandbørstning og hvad man skal gøre hvis hun kommer galt afsted. Liv fik også kikket på sin tand som så helt normal ud. Liv var bare glad for den tandbørste hun havde fået. Den sad hun og gumlede på de 45 minutter mødet varede.
Lørdag har jeg glædet mig til længe! I julegave fik jeg et gavekort af min søde mand til en “Top-til-tå”-behandling hos Time4U i Valby. Det inkluderede massage, fuld ansigtsbehandling inkl. face-mapping og vejledning til ens hud, mini-manicure og pedicure. Det hele varede knap 3 timer og var skøøøøøøøøøønt – der kan ikke kommer nok Ø’er i til at beskrive den oplevelse. Jeg var lige ved at falde i søvn flere gange, og bagefter følte jeg mig som en helt ny kvinde. Det var også første gang jeg var væk fra i så lang tid fra Liv, men det gik så godt så det var ingen sag. Liv hyggede med sin far imens, så jeg kunne slappe helt af. Men 4 timer væk fra babyen kan man godt mærke (mest i amme-brysterne som blev godt spændte af mælk…).

Søndag var Mors Dag, min første af slagsen. Jeg havde fået at vide at Liv havde købt en gave til mig, så det var jeg spændt på hvad hun havde fundet på, haha. Min søde mand lavede morgenmad til os: bacon, scrambled eggs og blåbær pandekager. Det var super lækkert. Og så passede det med at Liv sov dejligt så vi kunne nyde det. Jeg fik også den flotteste gave nemlig et flot ur fra Skagen Danmark. Det er SÅ flot og passer lige til min stil! Jeg har ikke haft et ur i over et år, efter mit gamle gik i stykker, og har kikket efter et pænt, men har ikke lige fundet det helt rigtige. Det kunne Liv (dvs. min søde mand) til gengæld. SÅ flot!

Det var bare en rigtig dejlig weekend! Det var også weekenden hvor Liv er begyndt at spise små rugbrødshapsere til frokost. Det går bare så hurtigt med sådan en lille størrelse – hun er jo også snart 6,5 måneder gammel.

 photo 1f17c5b9-4da9-4259-8ea1-5b246bf690d4_zpsx0pjqfpo.jpg
Forkæles med morgenmad og nyt ur på Mors Dag! ❤

Ting jeg har lært… 05.05.2015

 photo 1f4fac5c-b3a1-4da1-a49e-12d1ba9411a1_zps8grjpa6v.jpg
Mor-datter afslapnings-selfie.

Nu har jeg været mor i lidt over 6 måneder og jeg må indrømme at man faktisk nok lærer noget nyt hver dag. Når en baby som udvikler sig i raketfart så bliver man nød til at følge med. For udviklingen stopper bare ikke og hvad der virkede igår, virker måske ikke imorgen. Men her er alligevel en lille liste over ting jeg har lært på det sidste.

Jeg har lært at…:
1) …når broccoli tørrer på en overflade (hud, gulv, stol, tøj, you name it) så sidder det dælme fast.
2) …broccoli tørrer mega hurtigt når det er i størrelsen “tusind atomer”.
3) …når man er 6 måneder gammel vil man virkelig gerne spise helt selv. Så jeg går i træning i hvordan man får øllebrød så tyk at den kan sidde ordenlig fast på skeen.
4) …babytænder vokser hurtigere end man lige tror. Tanden brød frem igår aftes, selvom jeg igår skød på den først ville komme i dag.
5) …selvom babyen er træt, klør sig i øjnene, piver lidt, gaber så betyder det ikke at hun bare ligger sig til at sove. Hun kan sagtens ligge i sengen i 2-3 timer og pludrer, græde, grine, snakke, sutte på fingrer, sutte på dynen, sutte på mors fingrer…og hvad hun ellers kan finde på.
6) …jeg skal lade være med at tjekke min app “Vidunderlige Uger” hele tiden. Når Liv skal være i et Tingerspring/udviklingsspring kan man bruge det som en undskyldning for hvorfor hun ikke vil puttes. Men når hun ikke er i et spring og hun stadig ikke gider puttes, så mangler man ligesom en undskyldning… Post-tigerspring? Pre-tigerspring? Er det ikke en ting?
7) …vi har en skøn lille baby (okay, det vidste jeg jo godt!). Hun spiser, hun sover, hun er rask, hun er glad, hun smiler, hun griner, hun udvikler sig, hun vokser og er bare en helt fantastisk lille en, så vi skal slet ikke brokke os! Vi er virkelig heldige!

God dag!

Verdens nemmeste chokoladekage!

Det er et stykke tid siden der har været en opskrift oppe på bloggen.
Du kan finde de andre opskrifter jeg har smidt op, under kategorien “Opskrifter” ovre i højre side. Der er blandt andet opskrift på en super-nem koldskål, Cool-müsli og nemme koldhævede boller. Men her kommer endnu en opskrift til samlingen. Det skal lige siges at mine opskrifter sjældent er nogen jeg selv har fundet på, det har jeg slet ikke mad-kundskab til. Jeg fandt den hos de søde piger fra bloggen Gane & Gaffel.

Denne chokoladekage er verdens nemmeste (og lækreste). Jeg er stor fan af mad som er nemt at lave og som smager helt fantastisk – Denne kage er en af dem!

Inden opskriften kommer, så er der lige et par ting man SKAL huske!
1) Kagen skal røres med en SKE! IKKE en elpisker! Den må nemlig ikke blive for luftig.
2) Husk salt! Det giver bare det ekstra til kagen!
3) Kagen skal i køleskabet efter den er bagt og kølet lidt af! Gerne natten over. Spis den gerne direkte fra køleskabet. Skal den fragtes med på job/skole så pak den godt ind i staniol, så den kan holde lidt på kulden. Ellers bliver den ret snasket, på den irriterende måde.

HER KOMMER OPSKRIFTEN:
Ingredienser:
100 g smør
2 æg
3 dl sukker
1,5 dl mel
4 spsk kakao
1,5 tsk vanillesukker
1 knivspids salt

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 150-175 grader.
Smelt smør og lad det køle lidt af.
Rør æg og sukker sammen.
Bland de tørre ingredienser i en anden skål dvs.: mel, kakao, vanillesukker, salt (meget vigtigt!) sammen.
Si det tørre ned i æggesukkerblandingen og rør det sammen med det smeltede smør.
Smid bagepapir i en lille form (den er lidt lille så dobbeltportion er til et større ovnfast fad) og hæld dejen op.
Smid hele baduljen i ovnen og bag i 30 minutter.
Ud og køl af. Og i køleskabet natten over.

Voila!! Bon Appetit! Jeg lavede kagen sidst mødregruppen var på besøg, og det var en STOR succes!

 photo 69165099-6155-4769-86e7-5fc3b013f567_zpsb9xehrwp.jpg
Photo credit: Gane & Gaffel

God kage-bagnings-dag!

shhh… #bjørnensover

 photo aafaf2fa-30d9-4371-980d-a4408101b6d0_zpsyrsyzn6q.jpg

Der har været stille, som i HELT stille på bloggen i over en måned.. I know, det er for dårligt at jeg ikke har været inde og opdaterer jer på Livs udvikling, vores hverdag og hvad der ellers falder mig ind. MEN… Lysten har ikke rigtig været der på det sidste, jeg har ganske enkelt følt mig uinspireret. Desuden er jeg begyndt at læse op på mit studie som jeg starter på om 4 måneder (piv, uff, argh…). I dag fik jeg en lille lyst indeni og lidt inspiration kom til mig så her kommer en lynhurtig liste på hvad der er sket på det sidste.. Og så skal jeg nok blive bedre til at opdatere bloggen, det lover jeg!

– Min søde kæreste og jeg er blevet gift på rådhuset. Whaaaaat, er nu en gift kvinde.
– Liv er blevet 6 måneder og er blevet SÅ stor.
– Liv er begyndt på at få 3 måltider (ud over mælk) og hun elsker det.
– Hun er også begyndt at få kød, så nu er det slut med at være vegetar.
– Frugt er til gengæld ikke et hit endnu.
– Liv er kommet ud af hendes Nomi baby-del og over i hendes Nomi højstol så hun sidder rigtigt op.
– Ja, hun sidder der endnu i kort tid og kun når hun spiser. Men hun elsker den!
– Hun nyder at ligge på maven og lege.
– Liv er begyndt at rulle i retningen af ting hun gerne vil have fat i.
– Hun har rykket ud af hendes Leander-vugge og i tremmesengen på hendes eget værelse.
– Ovenstående var første gang i går.
– Liv er ved at få en tand (og jeg er sikker på den bryder igennem imorgen).
– Liv er virkelig god til at sove. De sidste nætter har hun sovet fra ca. kl. 21 til 5.30/6-ish.
– Mor hormonerne er også for alvor igang – tudede for nyligt over serien Homeland (der var noget med en baby).
– Alt i alt så har vi det godt og nyder livet.
– PS.: Barsel er bomben.

Blær blær blær…

 photo 49133b52-016a-4aa2-a163-bfcee0a52962_zpswtniwv5x.jpg
Uh baby baby!

Yes yes, her kommer blære-indlæg fra selvudnævnt gennemsnitlig-supermom, haha! Hvis man ikke selv skal klappe sig selv lidt på skulderen hvem skulle så?!

Putning er gået de sidste dage over forventning! I går puttede far helt selv første gang, efter vi er gået igang med søvn-bootcamp. Vi var begge lidt spændte på hvad Liv ville sige til det ikke var mor som puttede, som de plejede. Men Liv var tydeligvis ligeglad med at mor sad nede på sofaen.. For efter 40 minutter sov vidunderet, og en meget stolt far (og ikke mindst stolt mor) kunne for første gang i 5 måneder indtage sofaen før kl. 20. Halli-Hallo!! Super-parents! Yees! Jeg tror sgu hende den lille er ved at fatte konceptet!
I dag var det så min tur til puttetjans igen. Liv kom i vuggen, og efter få minutter begyndte hun at ligge og dreje hovedet, som hun gør når hun er meget træt og er ved at falde i søvn. Og minsandten om hun ikke sov 29 minutter senere….!!! Klokken 19.30 sov hun og mor kunne så trisse ned på sofaen og lige lave et blogindlæg inden X-faktor finalen.. Det går næsten for godt med det her putning. Men noget siger mig at hende den lille er ved at forstå at der er et putteritual og at vuggen er lig med sove..

Men rigtig god fredag aften! Jeg vil se X-faktor og holde i hånd med kæresten.
Til dem som skal ud og slå til Søren så drik en “mojito” for mig… og en “dark and stormy”.. og en “strawberry daiquiri”… Jeg glæææææææder mig til lækre drinks når amningen er slut! Bar7 here I come!

 photo 8022822c-e782-468b-a013-d483418273bc_zpszdvdvt3x.jpgGlæder mig til lidt af det her… Det her er lige inden Northside 2011 (foto-credit: Louise)

Barnet sover… Barnet sover…

Ovenstående skal synges på melodien “Bjørnen sover…”

Siden mandag er vi for alvor gået i gang med at putte Liv i egen vugge – og det betyder at det er uden at bruge brystet som sove-pille. Dvs. vi pusler, synger og ligger hende ned i vuggen, og det er også dernede hun skal falde i søvn. Hvis hun så græder for meget og det ikke bare er brok, så tager jeg hende op, trøster og ned i vuggen igen.
Det har taget ca. 2 timer at få hende til at falde i søvn, og når det er sket det er også fordi hun på det tidspunkt er SÅ træt at hun ikke kan andet end at falde i søvn.
I går sov hun super dårligt hele dagen, og tog max 30 minutter af gangen, men faldt i søvn efter 2 timers putning om aftenen.
I dag er det gået fænomenalt. Liv stod op kl 07 og tog en formiddagslur på 4 timer, buuum – det startede godt! Om eftermiddagen tog hun en lur på en times tid hvilket er super fint. Især efter den lange formiddagslur. kl 19 gik jeg op for at putte hende i vuggen. Jeg lagde hende og hun virkede rigtig træt og jeg havde ret… Efter 45 minutter sov hun sgu… Sgu satme og alt muligt!! Jeg havde næsten lyst til at hoppe op og ned – men holdte mig i skindet for ikke at vække barnet!
For første gang i næsten 5 måneder sidder jeg i sofaen før kl 21 og slapper af uden en baby. Kæresten er til drenge-aften så der er dømt solo-mor-hygge, det er også tiltrængt!

Nu har jeg ryddet op i køkkenet og ramt sofaen! – DR3 har faktisk en ganske god programflade på sådan en helt almindelig onsdag. Det var lige dagens tip!

 photo b0a10dc9-5997-4471-b7b9-278578380b88_zpshs81m4yy.jpg
Mor-hygge! Blogging, påskeæg og DR3 på fjerneren!